Sejlerskole for voksne – opstart
maj 4 @ 19:00 – 21:00
Rønbjerg sejlklub starter den 4. maj 2026 Sejlerskole for voksne.
Gennem 12 år har vi haft mange glade kursister, og vi glæder os til at byde nye sejlere velkommen.
Sejlerskolen er for alle voksne, der gerne vil lære at sejle sejlbåd – både begyndere og dem med lidt erfaring. Måske har du købt en båd og opdaget, at du får mere glæde af den med bedre færdigheder? Eller måske drømmer du om en båd, men ved ikke, hvordan du kommer i gang? Uanset dit udgangspunkt er sejlerskolen en let og billig måde at lære sejlads og forskellige bådtyper at kende.
Vi ser ofte, at kun den ene i et par kan sejle, mens den anden må løbe rundt på dækket uden helt at forstå, hvad der sker. For den medsejlende vil turene blive både tryggere og sjovere, hvis man også lærer at håndtere båden.
Vi sejler hele sommeren i små hold med tre kursister per båd og en instruktør. Undervisningen foregår en aften om ugen i 2-3 timer – i alt 14 gange. Vi sejler i to forskellige bådtyper og træner i både sol, vindstille, blæst, regn og mørke.

Vi starter helt fra bunden, så du behøver ingen forudgående erfaring. Først lærer vi de vigtigste begreber og udstyr ombord, så vi kan kommunikere effektivt. Derefter øver vi bl.a.:
• At trimme sejlene
• At sejle ud og ind af havnen – helst for sejl
• At tilpasse sejlføringen til vejret
• Søsikkerhed, som vægtes meget højt
Hvis du kombinerer den praktiske sejlads fra sejlerskolen med et teoretisk navigationskursus på aftenskole, har du hele grundlaget for at tage Søfartsstyrelsens duelighedsprøve. Vi giver dig mulighed for at aflægge den praktiske prøve sidst på sæsonen.
Prisen for hele sommerens undervisning er kun 1.000 kr., da vores instruktører arbejder frivilligt. Derudover kræves medlemskab af sejlklubben.
Vil du vide mere eller tilmelde dig. Tilmelding nødvendig for at undgå overbooking. Kontakt Per Hansen på tlf. 2993 9628.
Sejlerskolen starter mandag den 5. maj kl. 19.00 ved Rønbjerg Havn.
Forbehold for ændringer.

