Oplevelser i Himmerland fra Rønbjerg havn
Livø
Livø lige uden for døren kun et par sømil vest for Rønbjerg havn. Et yndet udflugtsmål for vore sejlere med øens spændende natur og ikke mindst historie.
Et par gode ankerpladser (og den lille havn) ligger på østsiden af øen.
Øen kan i øvrigt også besøges i sommerhalvåret med den lille færge fra Rønbjerg havn (ingen biler).
Gode chancer for at se sæler.
Livø ligger ca. 25 min. sejlads fra Rønbjerg i egen båd.
Fur
Besøg også Fur. Denne lille Limfjordsø, som ligger ca. halvanden times sejlads fra Rønbjerg, byder på masser af oplevelser for både børn og voksne.
Her kan du opleve storslået natur, kunst og gallerier, fossiljagt og lokale øl i verdensklasse fra Fur Bryghus.
Fur ligger ca. 1,5 times sejlads SV for Rønbjerg
Aggersborg
En ægte vikingeborg…
Aggersborg er beliggende ved Aggersund med Løgstør som bagtæppe i det nordvestlige hjørne af Himmerland og er klart den største af Danmarks i alt fem ringborge.
Sammen med de fire andre borge, Fyrkat, Nonnebakken, Trelleborg og Borgring blev Aggersborg i september 2023 optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Den lille Aggersborg kirke tæt ved Aggersborg er også et besøg værd.
Aggersborg (og Løgstør) ligger ca. en times sejlads nord over fra Rønbjerg.
Løgstør
Muslingebyen Løgstør ligger langt fra selfie-hysteri og overfyldte gågader, hvor travlheden tager pusten fra enhver. Til gengæld er Løgstør fyldt med maritim stemning og atmosfære. Løgstør ligger ca. en times sejlads nord over fra Rønbjerg.
Der er også busforbindelse fra Rønbjerg.
Kom til Løgstør og nyd jazztonerne til Kanaljazz og andre musikalske indspark.
Oplev både Muslingehøstfest og Muslingefestival samt Maritim Festival, der alle er årlige traditioner på Løgstør Havn.
Lystfiskeri
Havørredfiskeriet er legendarisk i Limfjorden og ved bl.a. Rønbjerg og videre op eller ned langs fjordkysten, hvor man trods fjordens almene tilstand stadig finder mange gode spots. Sild og hornfisk finder man bl.a. ved Aggersundbroen. Desuden har vi Trend å lidt syd for Rønbjerg havn.
Trend å er en lille klarvandet å beliggende naturskønt i Himmerland. Trend Aa Lystfiskeriforening har som den eneste forening fiskeret ved åen.
Der er en stor opgang af havørreder hen over hele sommeren, og som noget særligt er der mulighed for at fange store havørreder på tørflue.
Gode muligheder for at plukke både muslinger og østers – men spørg de lokale!
Husk fisketegn (og dagkort til Trend å)!
Glenholm vingård
Glenholm vingård er en lille familie drevet vingård ca. 20 minutter på gå ben fra Rønbjerg havn, med Limfjorden og Livø i baggrunden.
“Vi har meget at byde på og særligt i sommerhalvåret fornemmer man virkelig atmosfæren på vingården”.
Gå en tur i marken på egen hånd eller deltag i en af vores guidede rundvisninger.
Nyd et glas vin til frokosten eller prøv en vinsmagning i baren.
Fordyb dig i butikkens mange vine eller find inspiration til spændende gaver.
Landal badeland – lige ved havnen
Måske en tur i badeland efter sejlturen?
Landal badeland i Rønbjerg ligge få hunderede meter fra kajen.
Som dagsgæster har man mulighed for at benytte både badeland og legeland.
Restaurant og legeland.
Det lille Fiskehus på Rønbjerg havn
Efter en land dag på fjorden kan du tage frisk fisk med hjem til aften.
Eller spis “fish and chips” på havenpromenaden med en forfriskning til.
Det lille fiskehus på havnen sælger hver dag friske fisk fra Nordsøen og Skagerak.
Køb fisk hvor de lokale køber fisk.
Her kan du også købe flaskegas til båden.
Åbningstider – se læs mere.
Nærmeste dagligvarebutik er Brugsen som ligger i Ranum (4 km). Der kører bus til Ranum fra havnen. Desuden ligger der en mindre dagligvarebutik ifm. feriecenteret tæt på havnen.
Se også siden Rønbjerg havn.
Oplev med udgangspunkt i Rønbjerg havn det smukke Himmerland med masser af kultur, natur og lidt godt til ganen.